Myanmar

Intha fisker

Vi rejste i januar 2005 rundt i Myanmar på egen hånd og mødte en gæstfri og åben befolkning.

Se billederne

Myanmar er et af verdens fattigste lande, hvor størstedelen af befolkningen må klare sig for under en dollar om dagen.

Alligevel er landet og befolkningen ikke præget af sult, elendighed og kriminalitet.

Overalt mødes man af venlighed, store smil og glæde for at møde fremmede.

Man skal dog ikke være længe sammen med nogen før man fornemmer frygten for militærdiktaturet eller får en personlig historie om regimets overgreb.

Landet er ufatteligt smukt og rummer store kulturelle værdier.

Hvis man trods udbredte opfordringer om boycot af Burma ønsker at besøge landet og opleve dets rige kulturelle arv og det multietniske samfund med mere end 135 forskellige stammer, må man afveje fordele og ulemper ved handlingen.

Vi kom frem til; at det ved at “rejse på egen hånd” og ikke  benytte chartertilbud, større turisthoteller og statslige transportsystemer, er muligt at besøge landet uden at “lægge pengene” i regimets pengekasser. 

Det er af stor betydning at mødes med mennesker, som er politisk og økonomisk undertrykt. Åbenhed og ikke isolation er med til at ændre på forholdene. Forhåbentlig kan mødet bidrage til at åbne døren til vor verden og fremme landets demokratiske udvikling samt at modvirke en ensidig kinesisk indflydelse.

Aung San Suu Kyi – Generalsekratær for det demokratiske parti The National League for Democracy (NLD) måtte i juni 2005 tilbringe sin 60 års fødselsdag i husarrest.

Suu Kyi er en af vor tids største helte, der stædigt fastholder en ikke-voldelig politisk linie i kampen for indførelse af demokrati og menneskerettigheder i det plagede land Burma.

Modtager af Nobels Fredspris 1991