Jól 2.0 – Freyas Tårer – Cerberos 029

Årets juleøl er inspireret af Mikkelers: “Red and white Christmas”.

Til dagligt krydrer vi aldrig vores øl og komponerer vores øl med vand, malt, humle og gær.

Juleøl er for os undtagelsen der bekræfter reglen.

Vi har i år krydret med appelsinskal og stjerneanis og opnået en dejlig julet let bitter øl.

Se opskrift 

Navn og etiket:

Det oldnordiske ord for jul var “jól”, som nogle sprogforskere oversætter til “genfødsel” eller “drejning”. Begivenheden fandt nemlig sted ved midvinter, hvor den kolde tid var halvvejs overstået, og dagene blev længere. Ved jul fejrede vikingerne det nye års komme. Og de gjorde det grundigt, for ifølge de islandske sagaer varede gildet tre nætter i træk. Øl var alvor Til daglig slukkede vikingerne deres tørst i tyndt øl, som selv børnene kunne tåle. Det stærke og mere velsmagende bryg blev gemt til årets særlige lejligheder, hvoraf jul var en af de vigtigste. Sammen med øllet drak de opstemte gæster også mjød, der blev fremstillet af honning, vand og krydderier.

Freja, den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk mytologi; Freja synes i vikingetiden at have været lige så populær som de mest fremtrædende mandlige guddomme. Hun har været dyrket overalt i Skandinavien, og hun sættes i forbindelse med de mest centrale aspekter af menneskelivet: fødsel og død, kærlighed og skæbne, frugtbarhed og destruktion. Navnet Freja kommer af oldn. Freyja ‘frue, herskerinde’. Freja har tæt forbindelse med Odin; hun har lært ham at sejde, dvs. at udøve shamanisme, og hun deler valen, dvs. de faldne på slagmarken, med Odin. Ifølge mytologien har Frejas mand Od forladt hende og er draget ud på lange rejser. Freja græder tårer af guld. Freja bor i boligen Folkvang, og hendes vogn trækkes af katte.

På etiket benytter vi en illustration af den berømte østrigske maler: Gustav Klimt (1862 – 1918) fra maleriet “Freya´s Tears”