Æbletræet klemter

sin forårsmelodi

og frister alle bierne,

som summer der forbi.

Blå violer blomstrer

og bøgen står for skud

løfter grenene mod himlen

og ser lysegrønne ud

 

Alle hundene på gaden

lufter pigeben

pigerne de smiler

og jeg bener hjem til én

med lette lyse tanker

fyldt med poesi

fordi min baby

bær min baby indeni

 

Solen har nu sejret

over mørkets tyranni

livet pibler frem

i en farvesymfoni

der er kys og kram i luften

og unge drenge skal

med letpåklædte piger

til calypsokarneval.

 

Hr. og fru Johansen

tænder deres havegrill

Der er fuglesang i luften

og selv sneglen bygger til

male stuen, støve af,

er mit redebyggeri

til min baby

med min baby indeni

 

Yderst på en mole

kan vi høre mågeskrig

om en verden fuld af fattigdom

begærlighed og krig

hvilken hånd mon styrer

marionettens kagekniv

den samme som begærer

døden frem for liv

 

Det er så let at flygte

fra det liv som vi har fået

Det bli´r svært at nå det

før   tiden den er gået

men vi må tænde håb i verden

om retfærdighed fordi

fordi min baby

bær min baby indeni

 

Bramwell Flyckt