| Lars Pedersen Kjærulf og Bodil Hansdatter MørkI 1630 blev deres datter Ane lokket og belagt af Jens Andersen i Store Vadumtorp. Skandalen blev ikke mindre af, at Jens Andersen var gift med tingskriver (senere herredsfoged) Lars Pedersen Kjærulfs søskendebarn, Inger Pedersdatter Kjærulf
, og en sådan forseelse blev i disse dage betragtet som blodskam og kunne i værste fald koste de "uheldige" både liv og ejendom.
Jens Andersen i Vadumtorp måtte rømme sin gård og forlade landet (Vendsyssel). Hans kones broder, Oluf Pedersen Kjærulf, fæstede derefter Vadumtorp.Den 16. august 1631 stævnede Jens Christensen Ane Larsdatter i Østerhalne hid i dag 8 dage at møde med sin værge, »for hun er befundet ud i løsagtighed og utugt og har avlet børn med Jens Andersen i Vadumtorp i Torpet, som skal have hendes
næste slægt og byrd i 3. og 2. led til ægteskab. Formente hun sig dermed at have overtrådt og burde straffes efter yderste form uenhed og rømme landet (Vendsyssel), og, hvis hun ikke rømte, så at straffes på sit liv efter recessen. «Så mødte hendes fader, tingskriver Lars Pedersen Kjærulf fra Skovgård i Østerhalne (Vadum), og berettede, at han ikke kunne benægte, at hans datter jo var skammeligen bedragen og havde sig højligen forseet, - undtagen hun af øvrigheden kun
ne blive benådet.Beretted derhos »at hun for sin sygdom og svaghed ingen steder kunne bortæjse, tilmed skal hendes formue ganske intet være andet end noget ringe klæder til hendes fornødenhed, det meste af hendes ejendom var af landets fjender bortrøvet og
udplyndret.«Hermed henviste hendes fader til, at beboerne i Vadum kort forinden under den tyske besættelse var blevet fuldstændig udplyndrede. Han bad sagen udsat, da han ville bede lensmanden, Otto Skeel, at hun måtte blive i landet. Det lykkedes, for
i følge lensregnskabet af 1632 betalte han 50 Rdlr. og en stud til kongens kasse for datterens forseelse. Den uheldige datter blev senere gift med Jens Pedersen i Plumgård i Vadum.
Hendes fader blev endog udnævnt til herredsfoged i 1631. |